Løsningen
JO Safety designede en løsning med tydelig opmærkning og skiltning, der guider besøgende sikkert gennem anlæggene. Dette inkluderede:
- PREMARK vejmarkeringsstriber og fodgængerfelter for at skabe sikre gangzoner.
- Tydelig skiltning, der anviser faste ruter og vejleder besøgende.
- Markering af zoner for fodgængere og køretøjer, så færdsel kan foregå sikkert side om side.
Med et grundigt forarbejde blev alle skilte og markeringer opsat af et to-mands team på blot én arbejdsdag, uden nævneværdig gene for de daglige aktiviteter.
Resultater
Efter implementeringen har Biofos fået et struktureret besøgsflow, hvor gæsterne trygt kan færdes. Skiltene og markeringerne hjælper både med sikkerheden og beskytter de omkringliggende naturarealer. Samtidig har projektet skabt fundamentet et videre samarbejde om næste etape af Biofos' sikkerhedsoptimering.
Når sikkerhed møder bæredygtighed
For Biofos blev løsningen ikke bare en forbedring af sikkerheden – det blev en måde at fremme deres vision på. Takket være JO Safety har de nu en besøgsoplevelse på udendørsarealerne, der afspejler deres værdier: bæredygtighed, innovation og ansvarlighed.