Rørmærkning: ISO 20560-1, DS 134 eller ISO 14726? Sådan vælger du standard

Søgeresultater for: '{{ query }}'

{{ totalCount }} varer

Nothing found
rørmærkning med flowpil på industrirør

Rørmærkning efter ISO 20560-1, DS 134 eller ISO 14726? Her er forskellen på standarderne, og hvordan du vælger den rigtige til jeres anlæg.

Rørmærkning fortæller, hvad der løber i røret, og hvilken vej det løber. Men der findes flere standarder for, hvordan mærkningen skal se ud, og de bruger ikke de samme farver. Det er derfor vigtigt at vælge én standard for hele anlægget og holde fast i den. Her er forskellen på de standarder, du oftest møder i Danmark, og hvornår hver af dem passer.

Guiden er skrevet af JO Safety. Vi producerer rørmærker efter flere standarder og ser ofte anlæg, hvor to systemer er blandet sammen. Det er den fejl, guiden skal hjælpe dig med at undgå.

Det korte svar

  • Vælg ISO 20560-1 til nye anlæg og til virksomheder med anlæg i flere lande. Det er den internationale standard for rørmærkning.
  • Bliv ved DS 134, hvis anlægget allerede er mærket efter den danske standard, og I kun skal supplere eller udskifte enkelte mærker.
  • Vælg ISO 14726 til skibe og offshore, hvor den maritime standard bruges.
  • Bland ikke standarderne i samme anlæg. Samme farve kan betyde noget forskelligt i to systemer.

Standarderne sammenlignet

Standard Bruges typisk til Mærket viser Godt at vide
ISO 20560-1 Industri, procesanlæg, bygninger, nye installationer Farvekode for mediet, mediets navn, flowpil og evt. farepiktogrammer International standard, også gældende i Norge og Sverige
DS 134 Eksisterende danske installationer, VVS og forsyning i bygninger Farve og kendingsbogstaver for mediet Den klassiske danske standard, som mange ældre anlæg er mærket efter
ISO 14726 Skibe, færger og offshore Grundfarve og identifikationsfarver for rørets indhold Maritim standard, ofte et krav fra rederi eller værft
DIN 2403 Maskiner og anlæg fra tyske leverandører Farvekode, medie og flowpil Mødes ofte på indkøbte anlæg. Vi fører den ikke som standardvare


Sådan har vi vurderet

  1. Eksisterende mærkning: Hvad er anlægget mærket med i dag?
  2. Branche: Er det landbaseret industri, en bygning eller et skib?
  3. Geografi: Har virksomheden anlæg i flere lande, der skal mærkes ens?
  4. Farlige stoffer: Skal mærket også vise farepiktogrammer for kemikalier?
  5. Kundekrav: Stiller kunde, rederi eller koncern krav til en bestemt standard?

ISO 20560-1: fordele og begrænsninger

Rørmærker efter ISO 20560-1 har et fast layout med farvekode for mediet, tekst, flowpil og plads til GHS-farepiktogrammer og ISO 7010-advarselssymboler. Fordi standarden er international, kan de samme mærker bruges i alle lande, og en tekniker fra et andet land kan læse dem.

Begrænsning: Farverne svarer ikke på alle punkter til DS 134. Skifter I standard i et eksisterende anlæg, bør hele anlægget mærkes om, ikke kun dele af det.

DS 134: fordele og begrænsninger

DS 134-rørmærker følger den danske standard for farver og kendingsbogstaver på rørledninger. Mange danske bygninger, forsyningsanlæg og ældre industrianlæg er mærket efter den, og driftsfolk kender farverne.

Begrænsning: Standarden er dansk og kendes ikke af udenlandske leverandører og serviceteknikere. Til nye anlæg i internationale koncerner er ISO 20560-1 ofte det bedre valg.

ISO 14726: fordele og begrænsninger

Rørmærker efter ISO 14726 bruges på skibe og offshoreinstallationer. Standarden er udviklet til maritime miljøer, hvor besætninger fra mange lande skal kunne aflæse rørene.

Begrænsning: Standarden er lavet til skibe. På landbaserede anlæg er ISO 20560-1 det naturlige valg.

Hvad kræver reglerne?

  • Lovkrav: Efter Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 518 om sikkerhedsskiltning skal synlige rørledninger med farlige stoffer mærkes med de relevante farepiktogrammer. Mærkningen skal sidde på de farligste steder, fx ved ventiler og samlinger, og med passende mellemrum.
  • Fortolkning: Loven kræver ikke en bestemt rørmærkningsstandard. Valget mellem ISO 20560-1 og DS 134 er derfor jeres, men det skal være konsekvent.
  • Anbefaling: Mærk også rør med ufarlige medier som vand, luft og varme. Det sparer tid ved service og forebygger fejl ved reparationer.

Læs mere om, hvordan du skaber sikkerhed og overblik med rørmærkning.

Typiske fejl

  • To standarder blandet i samme anlæg, så den samme farve betyder to forskellige ting.
  • Rørmærker uden flowpil, så man ikke kan se, hvilken vej mediet løber.
  • Mærker kun ved rørets start, ikke ved ventiler, samlinger og gennemføringer i vægge.
  • Mærker i et materiale, der ikke tåler temperaturen på røret.

Få hjælp til rørmærkning

Se hele udvalget af rørmærkning, eller send en liste over medier og rørdimensioner til info@josafety.dk. Så foreslår vi mærker og størrelser efter den standard, der passer til jeres anlæg.

Ofte stillede spørgsmål om standarder for rørmærkning

  • Hvilken standard skal jeg bruge til rørmærkning i Danmark?

    Til nye anlæg er ISO 20560-1 det oplagte valg. Er anlægget allerede mærket efter DS 134, er det ofte bedst at fortsætte med den. På skibe og offshore bruges ISO 14726.

  • Er rørmærkning et lovkrav?

    Synlige rørledninger med farlige stoffer skal mærkes med farepiktogrammer efter reglerne om sikkerhedsskiltning. Loven kræver ikke en bestemt rørmærkningsstandard, men mærkningen skal være konsekvent.

  • Hvad er forskellen på ISO 20560-1 og DS 134?

    ISO 20560-1 er en international standard med farvekode, tekst, flowpil og plads til farepiktogrammer. DS 134 er den klassiske danske standard med farver og kendingsbogstaver. Farverne er ikke ens på alle punkter.

  • Må man blande to standarder i samme anlæg?

    Det frarådes, fordi den samme farve kan betyde noget forskelligt i de to systemer. Skifter I standard, bør hele anlægget mærkes om.

  • Hvor skal rørmærkerne sidde?

    Ved ventiler, samlinger, gennemføringer i vægge og med passende mellemrum på lange rørstræk, så mærkningen kan ses, uanset hvor man står.