Sådan opmærker du din parkeringsplads korrekt i 2027

Vidensartikel fra JO Safety. Opdateret september 2026. 

Parkeringsforholdene i Danmark er under forandring. Biler bliver større, elbiler fylder mere, og fra 1. januar 2027 skærpes kravene til, hvor mange parkeringspladser der skal have et ladepunkt. For virksomheder, boligforeninger og institutioner betyder det, at en korrekt opmærket parkeringsplads både handler om sikkerhed, tilgængelighed og om at være forberedt på den ombygning, der kommer.

Der findes ingen bekendtgørelse, der fastsætter præcise mål for en parkeringsbås. Men der findes krav til, hvordan båse afmærkes, og der findes anbefalede mål i vejreglerne. I denne guide gennemgår vi reglerne, de typiske mål for parkeringsbåse, de nye krav til ladepladser, hvad der skal stå på skiltene, og hvordan du sikrer en holdbar opmærkning.

Hvad siger reglerne for parkeringsbåse?

Der er to niveauer at holde styr på: bindende regler for selve afmærkningen, og vejledende mål for båsenes størrelse.

Det bindende: Bekendtgørelse nr. 1633 om anvendelse af vejafmærkning fastslår i § 193, at parkeringsbåse skal have dimensioner, så relevante køretøjer kan holde inden for båsen. Båsene afmærkes med smalle ubrudte linjer eller markeres med væsentligt afvigende belægning, mens der mod kørebanen kan anvendes bred linje. På et område, der specielt er udlagt til parkering, og hvor der er afmærket båse, må parkering ikke finde sted uden for en bås.

Det vejledende: Målene kommer fra vejregel-håndbogen "Anlæg for parkering og standsning i byer" i serien Byernes trafikarealer. Den er ikke en lov, men den er den fælles reference, som kommuner, rådgivere og anlægsgartnere arbejder efter. Generelt anbefales følgende mål:

• Parallelparkering: Båse langs vejen bør være mindst 2,0 til 2,5 m brede og mellem 6,0 og 7,5 m lange for at give plads til ind- og udkørsel.
• Vinkelret parkering (90°): En standard parkeringsbås er typisk 2,5 til 2,7 m bred og 5,0 til 5,5 m lang, afhængigt af forholdene.
• Skrå parkering (45-60°): Skrå båse kan være lidt smallere, typisk 2,3 til 2,6 m brede, da de optager mere længde i parkeringsrækkerne.
• Handicapparkering: Bygningsreglementet BR18 § 401 fastsætter et brugsareal på 3,5 x 5,0 m, placeret så nær indgangen som muligt, med fast og jævn belægning, og hvor niveauforskellen til det omgivende areal ikke overstiger 2,5 cm. Mindst én plads bør have et brugsareal på 4,5 x 8,0 m af hensyn til minibusser med lift bagpå.
• Lastbil- og varevognsparkering: Kræver typisk 3,5 til 4,0 m bredde, afhængigt af typen af køretøj.
• Ladeplads: Regn med 2,7 til 3,0 m, så ladekabel og betjening af standeren ikke tvinger brugeren ud i nabobåsen.

Flere nyere parkeringsanlæg vælger i dag at øge bredden på alle båse til 2,7 til 3,0 m for at imødekomme større biler og gøre det lettere at komme ind og ud af bilerne.

Selvom der ikke er en lov, der fastsætter en bestemt båsestørrelse, er det en god idé at tage højde for fremtidens behov, når du planlægger eller opdaterer din parkeringsplads.

Nye krav til ladepladser fra 1. januar 2027

Det er den ændring, der flytter mest på indretningen af parkeringsarealer de næste år. EU's reviderede bygningsdirektiv, direktiv (EU) 2024/1275, sænker tærsklerne markant for, hvornår der skal etableres ladepunkter ved en bygning.

Status på de danske regler. Pr. september 2026 er den gældende danske regel fortsat bekendtgørelse nr. 181 af 5. marts 2020, ladestanderbekendtgørelsen. Efter den skulle eksisterende bygninger, der ikke er beboelsesbygninger, med mere end 20 parkeringspladser have etableret mindst 1 ladestander senest 1. januar 2025. Bygninger, der både ejes og benyttes af små og mellemstore virksomheder, er undtaget fra det krav.

Et udkast til en ny ladepunktsbekendtgørelse har været i offentlig høring frem til 11. marts 2026 med planlagt ikrafttræden 29. maj 2026. Udkastet indeholder blandt andet en ny afgrænsning, hvor kravene kun gælder parkeringsarealer, der hovedsageligt bruges til parkering af biler, og som enten har en gennemsnitlig ugentlig belægning på mindst 50 procent eller hvor der opkræves betaling for parkering. EU's frist for at gennemføre direktivet i national lovgivning var 29. maj 2026, og den danske gennemførelse er på tidspunktet for denne opdatering endnu ikke på plads. Vi opdaterer artiklen, når bekendtgørelsen er udstedt.

Hvad det betyder i praksis. Uanset hvordan den danske tekst lander, er retningen klar: flere ladepladser på eksisterende arealer, og dermed flere båse der skal markeres om, flere symboler i belægningen og flere skilte. Skal jeres plads alligevel ombygges, er det billigere at lægge ny opmærkning samtidig med kabelarbejdet end at gøre det i to omgange.

Sådan markerer og skilter du en ladeplads

En ladeplads adskiller sig fra en almindelig bås på tre punkter: den skal være bredere, den skal kunne genkendes på afstand, og den skal skiltes, hvis I vil kunne håndhæve, at pladsen er forbeholdt biler under opladning.

• I belægningen: Et elbil- eller ladesymbol i termoplast midt i båsen gør pladsen tydelig, også når den er besat. Se PREMARK vejmarkering for symboler i færdige størrelser.
• På stander: Parkeringstavlen suppleret med en undertavle, der angiver, at pladsen er forbeholdt elbiler under opladning. Se udvalget under ladestanderskilte og elbilskilte.
• Tidsbegrænsning: Hvis pladsen skal frigives efter endt opladning, skal vilkåret fremgå af skiltningen. Uden skiltning er der ingen vilkår at håndhæve.
• Officiel tavle eller privatretligt skilt: På et lukket område uden almindelig færdsel bestemmer I selv. Er arealet åbent for kunder, beboere eller naboer, kræver officielle færdselstavler politiets samtykke. Forskellen er beskrevet i vores guide til trafikregulering på egen grund.

Husk også, at beboere i lejeboliger, almene boliger, ejerlejligheder og andelsboliger siden 1. januar 2026 har haft en lovfæstet ret til at etablere et ladepunkt på ejendommens parkeringsareal mod tre måneders varsel og for egen regning. Det betyder, at ladepladser i boligforeninger kan opstå løbende og ikke kun som led i et samlet projekt. Aftal på forhånd, hvordan de pladser skal markeres, så pladsen ikke ender med fem forskellige løsninger.

Skiltning på privat parkeringsplads: hvad kræves der?

Skal I kunne pålægge en kontrolafgift for overtrædelse af vilkårene på pladsen, er skiltningen selve grundlaget. Reglerne står i bekendtgørelse nr. 202 af 28. februar 2014 om indgåelse af visse aftaler om parkering og udstedelse af kontrolafgifter på private parkeringsområder:

• Ved indkørslen skal der være opstillet en tavle med et hvidt P på sort baggrund og en undertavle med teksten "Regler og vilkår fremgår af skilte på pladsen". Tavlen og undertavlen skal være opstillet, så de er let synlige i lys og mørke.
• På pladsen skal der være et passende antal skilte med de nærmere vilkår. De skal placeres, hvor de er let synlige i lys og mørke, og hvor der er rimelig tid til at orientere sig om indholdet, fra bil eller til fods.
• Dækning: En parkant inde på pladsen skal altid befinde sig et sted, hvor det er muligt at se et vilkårsskilt eller et skilt, der henviser hertil.

Et falmet skilt regnes ikke som tydelig skiltning. Er skiltene udendørs, så vælg aluminium eller UV-bestandig folie, og gennemgå dem, når I alligevel gennemgår opmærkningen. Se privatretlige skilte og parkeringsskilte.

Handicappladsen skiltes med parkeringstavlen suppleret med undertavlen med kørestolssymbol, og bør have handicapsymbolet i belægningen, så pladsen kan ses, inden man kører ind i den. Se skilte til handicapparkering.

Hvilken opmærkning er bedst, maling eller termoplast?

Når det kommer til selve opmærkningen, har du flere muligheder. Almindelig vejmaling har traditionelt været den billigste løsning, men den slides hurtigt af og kræver hyppig genopmaling. Hvis du vil have en mere holdbar løsning, er termoplast (Premark) et bedre valg.

Termoplast er et slidstærkt materiale, der smeltes fast på asfalten ved hjælp af varme. Det har flere fordele: Det holder i 4-8 år, er mere synligt i mørke og kræver sjældnere vedligeholdelse sammenlignet med maling. Mange kommuner, virksomheder og boligforeninger bruger i dag Premark-termoplast til både parkeringsbåse, fodgængerfelter og vejmarkeringer.

De fejl vi oftest ser

• Båse der er for smalle til bilerne. En bås på 2,3 m fungerede for 15 år siden. I dag betyder den ridsede døre og biler, der holder skævt for at få plads.
• Ladeplads uden skiltning. Uden skilt er der intet vilkår at håndhæve, og pladsen bliver optaget af biler, der ikke lader.
• Handicappladsen ligger forkert. Den skal ligge så nær indgangen som muligt, med fast og jævn belægning og uden niveauspring over 2,5 cm. En plads for enden af rækken opfylder ikke formålet.
• Kun ét skilt ved indkørslen. Vilkårene skal også kunne læses inde på pladsen, ellers hænger kontrolafgiften i en tynd tråd.
• Ny asfalt uden ny opmærkning. Belægningsarbejde er det billigste tidspunkt at lægge markeringen om og samtidig gøre plads til de ladepladser, der skal på pladsen alligevel.
• Maling hvert år. Tre omgange maling koster typisk mere end én omgang termoplast, der holder i 4 til 8 år.

Skal vi hjælpe med en samlet plan for jeres parkeringsplads?

Vi rådgiver dagligt virksomheder, boligforeninger og institutioner om båsemål, opmærkning, ladepladser og skiltning. Send os en plantegning eller et luftfoto, så vender vi tilbage med et forslag til båseopdeling, symboler og skilte. Ring på 70 77 77 33 eller skriv til info@josafety.com.

Bemærk: Denne artikel er en praktisk vejledning og ikke juridisk rådgivning. Er I i tvivl om kravene til jeres konkrete parkeringsareal, så kontakt kommunen som vejmyndighed eller en rådgiver på området.