Beredskabsplan for virksomheder: fra plan i mappen til handling i bygningen

En beredskabsplan beskriver, hvem der gør hvad, når en hændelse rammer virksomheden, fx strømsvigt, IT-nedbrud, brand eller en arbejdsulykke. Planen virker kun, hvis den kan udføres uden strøm, netværk og telefon, og hvis bygningen selv viser vej for dem, der ikke har læst den.

Lyset går i en kontorbygning en eftermiddag i november. Adgangskortene virker ikke, telefonerne er døde, og beredskabsplanen ligger som pdf på et netværksdrev, som ingen kan åbne. Det er i den situation, en plan viser, om den er brugbar.

I september 2026 har Forsvarets Efterretningstjeneste offentliggjort en skærpet trusselsvurdering, og Styrelsen for Samfundssikkerhed har hævet trusselsniveauet for destruktive cyberangreb mod Danmark til høj. Det er ikke en grund til panik, men en god anledning til at tage planen frem. Strømsvigt og IT-nedbrud opstår også ved storm, tekniske fejl og gravearbejde, så arbejdet giver mening uanset nyhedsbilledet.

Hvad er en beredskabsplan, og hvem skal have en?

En beredskabsplan er virksomhedens aftalte svar på spørgsmålet "hvad gør vi, hvis ...". Den samler roller og ansvar, hvem der træffer beslutninger, hvordan I kommunikerer, og de fysiske forhold som flugtveje, samlingssted og udstyr.

Det siger reglerne

Alle arbejdsgivere skal efter arbejdsmiljølovgivningen sikre, at medarbejderne kan komme sikkert ud ved brand og andre ulykker, og at de er instrueret i, hvad de skal gøre. Flugtveje og nødudgange skal være skiltet efter Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 518.

For en række bygningstyper stiller de driftsmæssige forskrifter skærpede krav, bl.a. om en skriftlig brand- og evakueringsinstruks, som personalet skal instrueres i. Det gælder fx forsamlingslokaler og undervisningsafsnit til flere end 150 personer, hoteller og plejeinstitutioner med flere end 10 sovepladser samt daginstitutioner og større butikker. Grænserne afhænger af bygningens anvendelse, så kontakt det lokale beredskab, hvis I er i tvivl om, hvad der gælder for jer.

Det anbefaler vi

For de fleste virksomheder er en bredere beredskabsplan, der også dækker strømsvigt og IT-nedbrud, ikke et lovkrav. Den gør det til gengæld muligt at handle hurtigt og ensartet, også når de personer, der plejer at vide besked, ikke er på arbejde.

De hændelser planen bør dække

Planen behøver ikke være lang. Den skal svare på de få spørgsmål, der skal afklares i de første minutter af hver hændelse.

Strømsvigt

Hvem beslutter, om bygningen skal evakueres eller holdes åben? Kan døre, porte og adgangskontrol åbnes manuelt, og ved alle hvordan? Kan flugtvejene ses, når lyset er væk?

IT-nedbrud og cyberangreb

Hvordan kommunikerer I, når mail, chat og IP-telefoni er nede? Aftal et fysisk mødested for ledelsen og hav en udskrevet kontaktliste med mobilnumre. Den tekniske håndtering hører til jeres IT-ansvarlige. Beredskabsplanen skal beskrive, hvordan resten af organisationen arbejder videre imens.

Brand og evakuering

Hvem er evakueringsledere på hver etage eller i hvert område? Hvor er samlingsstedet, og hvem tæller op? Hvem tager imod redningsberedskabet og fortæller, om alle er ude?

Arbejdsulykke og akut sygdom

Hvem ringer 112, og hvem møder ambulancen ved porten? Ved alle, hvor nærmeste hjertestarter og førstehjælpsudstyr er placeret?

Indbrud, hærværk og forsyningssvigt

Hvem sikrer stedet, og hvem kontakter politi, forsikring og leverandører af vand, varme og el? Er det tydeligt mærket, hvor hovedhaner, hovedafbrydere og ventiler sidder, så også en ekstern tekniker kan finde dem? Tydelig rørmærkning gør en stor forskel her.

Hvilket udstyr og hvilken skiltning der understøtter hver situation, har vi samlet på siden om beredskab på arbejdspladsen.

Planen skal kunne udføres uden strøm og IT

Den mest almindelige svaghed i en beredskabsplan er, at den forudsætter, at alt andet virker. Gennemgå planen med det udgangspunkt, at både strøm og netværk er væk.

• Planen på papir: Hav en udskrevet kopi i receptionen og hos nøglepersoner, sammen med en kontaktliste med mobilnumre.
• Manuel adgang: Sørg for, at nøglepersoner kender de manuelle nødåbninger på døre, porte og adgangssystemer.
• Bygningen viser vej: Tydelige flugtvejsskilte og efterlysende markering gør det muligt at finde ud uden lys. Efterlysende materialer lagrer lys og afgiver det igen i mørke. De er et supplement til lovpligtig nødbelysning, ikke en erstatning for den.

Vil du vide mere om, hvilken efterlysende effekt der passer til forskellige flugtveje, kan du læse vores artikel om efterlysende skilte og synlighed i mørke. Det grundlæggende om flugtvejsskiltning finder du i overblikket over flugtvejsskilte.

Roller der kan ses

Vikarer, håndværkere og gæster har sjældent læst jeres beredskabsplan. De følger det, de kan se, og de personer, der tydeligt har ansvaret.

• Evakueringsledere bør være lette at genkende. Veste med tydelig markering gør det klart, hvem der leder evakueringen.
• Samlingsstedet skal være skiltet, så det kan ses fra de udgange, folk kommer ud af. Et samlingspunktskilt på stander er synligt fra flere retninger.
• Hjertestarter og førstehjælp skal kunne findes af alle, ikke kun af dem, der ved, hvor det står. Brug henvisningsskilte fra gangarealerne.

Øv planen, og tjek det fysiske jævnligt

En plan, der ikke er øvet, er en antagelse. Gennemgå den med medarbejderne mindst én gang om året og ved nyansættelser, og gentag gennemgangen efter ombygninger og flytninger. For virksomheder omfattet af de driftsmæssige forskrifter er den årlige gennemgang et krav.

Et hurtigt eftersyn af de fysiske forhold kan tage udgangspunkt i disse fem spørgsmål:

• Kan flugtvejsskilte ses fra de steder, hvor folk typisk opholder sig, også ved retningsskift?
• Er flugtveje og nødudgange frie, og kan dørene åbnes uden nøgle?
• Er samlingsstedet skiltet og synligt fra udgangene?
• Er brandmateriel, hjertestarter og førstehjælpsudstyr synligt og tilgængeligt?
• Lyser de efterlysende skilte stadig tydeligt, når lyset slukkes?

Du kan gå et spadestik dybere med vores guide til at opdage usynlige huller i skiltningen og vores tjekliste til et sikkerhedstjek.

Det vi ser hos kunder

I vores dialog med virksomheder og institutioner ser vi især to mønstre. Det første er samlingssteder, der er fastlagt i planen, men aldrig er blevet skiltet, så nye medarbejdere og gæster ikke ved, hvor de skal gå hen. Det andet er skiltning, der ikke er fulgt med, når lokaler er bygget om, så flugtvejsskilte peger mod døre, der ikke længere fører ud.

Begge dele er hurtige at rette, men de opdages sjældent, før nogen står i situationen. Derfor anbefaler vi, at gennemgangen af planen altid kombineres med en runde i bygningen.