Reglerne bag færdselsskilte
Udseendet på danske færdselsskilte er ikke op til den enkelte. Farver, former, symboler og tavlenumre er fastlagt i vejafmærkningsbekendtgørelsen, og reglerne for, hvor og hvordan tavlerne må bruges, står i bekendtgørelsen om anvendelse af vejafmærkning. Begge udstedes af Transportministeriet, og Vejdirektoratet står for de tilhørende vejregler.
Det har to konsekvenser for dig som køber:
- Designet er givet. Et C 19-skilt ser ens ud, uanset hvem der producerer det. Det, du vælger, er størrelse, refleks og montering.
- Anvendelsen er reguleret på offentlig vej. Det er vejmyndigheden, i praksis kommunen eller Vejdirektoratet, der beslutter opsætning på offentlig vej. På private fællesveje kræver færdselsregulerende skiltning som udgangspunkt samtykke fra kommune og politi.
Vores færdselsskilte er produceret efter de officielle tavledesigns, så de kan bruges både af vejmyndigheder og entreprenører og af virksomheder, der skilter deres eget område.
Færdselsskilte til eget område
På et område, som ejeren råder over, og som ikke er åbent for almindelig færdsel, gælder færdselslovens regler om skiltning ikke på samme måde. Her kan du frit bruge officielle færdselsskilte som en tydelig husorden: hastighed, kørselsretning, parkering og stop.
Det bruger vores kunder oftest
- Virksomheder og lagre: hastighedsbegrænsning, ensretning, stop ved porten og gangbaner adskilt fra truck- og lastbiltrafik.
- Boligforeninger og grundejerforeninger: opholds- og legeområde (E 51), blind vej (E 18) og parkeringsskilte med tidsbegrænsning på undertavle.
- Institutioner og skoler: børn (A 22), standsning forbudt ved afsætning og handicapparkering.
- Byggepladser og entreprenører: vejarbejde (A 39), indkørsel forbudt og midlertidig hastighedsbegrænsning. Læs også om skiltning på byggepladser.
Ønsker I regler, der ikke findes som officiel tavle, fx "Parkering kun for kunder", er privatretlige skilte løsningen.