Montering af vejskilte på galger og standere

Søgeresultater for: '{{ query }}'

{{ totalCount }} varer

Nothing found
Montering af vejskilte på galger og standere

Når vejskilte skal placeres synligt og sikkert, er galger og standere den mest anvendte løsning. De bruges til alt fra byggepladser og parkeringsområder til private indkørsler og offentlige veje. For at vejskilte både holder længe og opfylder lovkrav, er det vigtigt at kende reglerne for placering, nedgravning og fastgørelse.

Overvejelser før placering af vejskilte

Inden du monterer et vejskilt på galge eller stander, er det vigtigt at vurdere omgivelserne. Et vejskilt skal altid være let at se og læse – både for gående og bilister. Sørg derfor for, at skiltet ikke står i skygge bag træer, hegn eller bygninger, og at det ikke bliver dækket af sne eller højt græs.

Tænk også på trafiksikkerheden: Står skiltet så tæt på kørebanen, at en bildør kan ramme det? Eller risikerer fodgængere og cyklister at komme i klemme mellem standeren og en mur eller bygning? I områder med meget vind bør du sikre ekstra stabilitet, f.eks. med dybere nedgravning eller større betonfundament.

Placeringen skal altså både give maksimal synlighed og minimere risikoen for påkørsel eller gener for trafikanter.

Placering af vejskilte på privat og offentlig grund

På privat grund kan du frit opsætte vejskilte, så længe de ikke spærrer udsyn eller skaber fare for trafikanter. Skal skiltet stå på offentligt vejareal, kræver det en tilladelse fra kommunen eller Vejdirektoratet. Her gælder skærpede regler, så private vejskilte ikke kan forveksles med officielle færdselstavler.

Sådan monteres standere til vejskilte i jorden

En stander til vejskilte skal stå solidt. Som tommelfingerregel graves eller støbes den ca. 80 cm ned i jorden. Det giver stabilitet mod vind og vejr. Til permanente vejskilte anbefales betonfundament, mens fodplader med bolte er en løsning på asfalt og beton.

Frihøjde for vejskilte: forskel på høje og lave galger

Høje standere og galger: Vejskilte, som fodgængere skal kunne passere under, monteres i ca. 2,2 meters frihøjde fra jord til underkant.

Lave galger: Til aflange eller brede vejskilte, der skal læses tæt på, anvendes lave galger. Her er underkanten typisk 50 cm over jorden, så skiltet er synligt men uden at genere.

Fastgørelse af vejskilte på standere og galger

Galger: Leveres ofte med øjer, hvor vejskiltet boltes fast. Bestilles skilt og galge sammen hos JO Safety vil skiltet være montereret på galgen. Bemærk at  øjerne på galger ikke placet helt identisk på alle galger, du kan derfor ikke være sikker på at øjerne passe til hullerne i et gammelt skilt. Vi anbefaler altid, at du køber skilt og galge sammen, for at sikre huller i skiltet passer til galgens øjer. 

Lige stander: Vejskilte fastgøres med beslag, der passer til både standerens diameter (typisk Ø60 mm) og skiltets hulafstand. Brug altid to beslag for stabilitet.  

Regler og krav ved opsætning af vejskilte

På offentligt areal skal vejskilte altid placeres i overensstemmelse med vejmyndighedens regler. De må ikke blokere udsyn, forveksles med færdselstavler eller udgøre en risiko. På byggepladser og arbejdsområder stiller Arbejdstilsynet krav om, at vejskilte er placeret i tydelig højde og tæt på det område, de vedrører.

Vedligeholdelse og holdbarhed af vejskilte

Vælg galvaniserede standere og beslag, så vejskiltene holder i mange år uden rust. Gennemgå med jævne mellemrum, at bolte og beslag sidder fast, og brug tyverisikrede løsninger på udsatte steder.