Det ligner måske bare en hvid streg på asfalten, men bag mange vejmarkeringer i Danmark og resten af Europa står et materiale med langt mere at byde på end almindelig vejmaling. Navnet er Premark™ – en præfabrikeret termoplast, som smeltes ned i vejbanen og derved skaber stærke, holdbare markeringer, der kan holde til år med tung trafik, regn, frost og sol.
Hvor maling typisk må genopfriskes ofte, kan Premark holde seks til otte gange længere. Det gør løsningen både økonomisk attraktiv og miljøvenlig – især i områder med høj belastning som vejkryds, fodgængerfelter og parkeringspladser.
"Vi oplever en stigende efterspørgsel fra både entreprenører, institutioner og private, der gerne vil have en løsning, der ikke kræver genopmaling hver sommer," fortæller en produktspecialist hos Geveko Markings, producenten bag Premark.
Markeringer, der lyser op i mørke
Premark fås i en lang række formater – fra pile, hajtænder og fodgængerfelter til specialsymboler og tekst. Glasperler indlejret i materialet sikrer, at markeringerne reflekterer billygternes skær og dermed er synlige i mørke. Premark-materialet er 3 mm tykt og gennemsyret af både pigment og friktionsmiddel, så markeringen bevarer både farve og skridsikkerhed – selv når overfladen slides.
Et særligt træk ved Premark er de patenterede varmeindikatorer. Det er små riller i symobolerne (gælder ikke ruller), der forsvinder, når materialet har nået den rette temperatur under udlægningen. På den måde får brugeren et visuelt signal om, hvornår markeringen er korrekt smeltet fast i underlaget. Det betyder bedre hæftning og længere holdbarhed – uden gætteri.
Nem at lægge – for alle
Premark markedsføres som en løsning, der ikke kræver specialudstyr eller store entreprenørmaskiner. En gasbrænder, en kost og lidt grundig forberedelse er alt, der behøves. Det gør det muligt for både små virksomheder, skoler, boligforeninger og kommuner at udføre markeringen selv – eller at vælge et mindre entreprenørfirma uden behov for stor maskinpark.
Udlægningen sker ved at rense og tørre overfladen grundigt, opvarme overfladen for at fjerne fugt og derefter placere markeringen på asfalten. Den varmes op med gasbrænder, indtil den begynder at boble og smelte ned i overfladen. Når den er kølet af (efter 5–10 minutter), sidder den fast som en integreret del af underlaget.
For ikke-bituminøse overflader – fx beton, fliser eller brosten – anbefales en særlig primer, der forbedrer hæftningen. Ligeledes, hvis asfalt er mere end en måned gammel, anbafales det også at der benyttes Premark Thermo Primer, for at sikre optimal hæftelse til overfladen.